Velkommen til TENNISAFDELINGEN

For at du kan deltage til træning samt spille på vores baner, er det vigtigt at du går ind og tilmelder dig på det rigtige hold, herefter skal der også ske betaling med kreditkort - vi kan pt. kun modtage dankort / visa-dankort. 
HUSK: Der skal oprettes en ny profil for hvert medlem.
 
 
 
GOD FORNØJELSE
 
TENNISAFSLUTNING FOR UNGDOMMEN  

I søndags holdt tennis afdelingen afslutning for klubbens unge spillere og deres forældre i hallen. Mange havde taget imod tilbuddet og mødte glade op til en omgang tennistræning og skum tennis. Heinz lavede nogle trænings øvelser og konkurrencer. Derefter blev de unge spillere og deres forældre delt ud på banerne og så blev der dystet på livet løs. Som afslutning i hallen blev der spillet et par omgange rundt om nettet.

Så gik turen over i vores tennisklubhus, hvor Tom diskede op med grillpølser og noget at slukke tørsten med. Her kom der også navn på hvem der skulle have pokalen som året spiller.

Og årets spiller 2019 blev Camilla Lorentzen Lund.

Træner Thomas havde følgende ord med på vejen:

”Året spiller har i løbet af året gjort mest fremskridt og udviklet sig mest, har været en god kammerat på banen og hjulpet med at rydde op (for de voksne primært). Er dygtig til at møde op næsten hver gang til træning. Det er med meget stor glæde at Heinz og jeg kan tildele prisen som året spiller til Camilla. Stort tillykke”.

 
Også stort tillykke til Camilla fra tennisudvalget og tak for det store fremmøde til jer alle. Se flere billeder under galleri.

Vi ses til næste sæson.

 
 

STANDERSTRYGNING 
Den officielle afslutning på ude sæsonen lørdag, den 5. oktober tiltrak ikke så mange medlemmer. Men det var også koldt. Men vi fik kigget tilbage på sæsonen der nu snart er forbi. Der blev bl. a. sagt følgende:
 
"Det har været en dårlig sæson hvis vi skal snakke om vejret. Den har ødelagt en del for os i år, og specielt når vi ser på vores faste træningsdag om onsdagen, så har vi desværre måttet aflyse en masse træning.
 
Men det har også været en god sæson. Da vi talte medlemmer i april måned, nåede vi op kun 29 aktive tennisspillere. Men det har så i løbet af sæsonen ændret sig positivt. Vi er nu 48, der spiller tennis. Vi har haft en god fremgang på ungdomssiden og flere familie har meldt sig ind. Vores mål i vores vækstaftale med DGI er så stadig, at vi med udgangen af næste sæson, altså 2020 er oppe på mindst 50 medlemmer. Så gør endelig reklame for tennissporten i Løjt, så vi kan blive endnu flere.
 
Vi holdt igen tennissportens dag først i maj. Vi havde en rigtig god dag med mange besøgene, deriblandt mange familie. Og en ældre herre blev så glad for tennis spillet, at han meldte sig ind på stedet, og fik en gratis ketsjer.
Vi har igen i år tilbudt voksenintroduktion, et gratis tilbud om at man kan komme 3 gange og prøve tennisspillet. I år har vi kørt det over hele sæsonen sammen med træning for voksne nybegyndere, hvor Keld hver onsdag har lært de fremmødte, hvordan man spiller tennis helt fra bunden. Meldte man sig så ind, fik man en gratis ketsjer. Og der har været en stabil deltagelse over hele sæsonen. Tak til Keld for at stille din tid som træner til rådighed her.
 
Vores ungdom er blevet trænet af Heinz og Thomas. Og her lige nogle tal. I 2017 havde 6 ungdomsspillere, i 2018 havde vi 10 spillere. Og i år er der 16 ungdomsspillere. En rigtig god fremgang som vores trænerteam har en stor ære af. Der har været en god energi og aktivitet på anlægget hver gang de har trænet. Dejligt. Tak til Heinz og Thomas for jeres store indsats.
 
Vores drop-in om lørdagen har været fint besøgt men vores løbende klubturnering er næsten ikke kommet i gang. Det har været svært at få aftalt kampe, mest på grund af at flere og flere har bøvlet med skader, desværre.
 
Vi har haft 5 hold med i DGI-turneringen. Bedst gik det for John og Tom de vandt samtlige kampe og de spillede for 14 dage siden finale mod Ensted fra den anden pulje. De tabte desværre efter en meget god indsat. Men tillykke med sølvet. Vores klubmesterskab fik vi også gennemført, dog med færre deltagere, som også gjorde at vores aftenfest i klubhuset ikke blev til noget. Men dem der var med, havde en god dag.
 
Vi laver minitennis dage i løbet af vinteren for både børn og voksne Vi kan få hal 2 om søndage, så vi har i første omgang sendt en forespørgsel ud til alle vores medlemmer om det har interesse, inden vi sætter noget i gang. Thomas har sagt ja til at træne ungdommen, hvis det bliver til noget".
 
Derefter fordelte vi os på banerne og spillede omgang tennis.

Klubmesterskab for voksne.
Så fik vi afviklet årets klubmesterskab. Der var højt humør og vejret viste sig fra den helt rigtige tennisside. Alle tilmeldte mødte op som planlagt til lodtrækning af double. Derefter blev der vist doublespil på meget højt niveau de næste 3 timer.

Efter doubleturneringen serverede Tom gode grillpølser med tilbehør.

  Og det blev godt modtaget af alle.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Og det blev godt modtaget af alle. 

Så var der tid til singleturneringen som igen bød på mange se-værdige slag som man ellers kun ser i fjernsynet. Dog kunne man på nogle spillere mærke at der allerede var flere timers tennis i benene.

Klubmestre i double blev Tom og Kim med Tina og Gustavo på 2. pladsen.
Klubmester i single blev Kasper med Allan på 2. pladsen.

Tak til alle for nogle hyggelige timer på tennisanlægget. Se billeder under GALLERI

 
 
 
HUSK: Træning hver onsdag,
børn og ungdom kl. 17 - 18 og voksne nybegyndere kl. 18 - 20.
 

I går (onsdag den 15. maj) havde vi så træning for 2. gang i denne nye sommersæson og vi kan bare ikke få armene ned. 14 glade spillere mødte op med lyst til at lære dette dejlige spil. Det er vi meget glade for og Heinz og Thomas ser frem til at lære jer en masse tennisslag.

Men der er plads til flere spillere. Du kan gratis prøve 3 gange inden du melder dig ind i tennis klubben, og melder du dig ind, får du en gratis ketsjer.

 
 
 
 
TENNISSPORTENS DAG
   
 
Bilerne var fra morgenstunden belagt med is og vejrguderne havde lovet os en kold Tennissportens Dag. Men i Løjt IFs tennisklub havde vi trods det kolde vejr en rigtig god dag med mange besøgende. Vi startede kl. 9 med standerhejsning for vores medlemmer, der var mødt talrigt frem. Efter tale og hurraråb for vores tennisklub fik ketsjeren lov til at tale.
 
Kl. 10 var der så åbent for alle og vi må sige at vi blev positivt overrasket over de mange som mødte op. Vi skyder på at der har været ca. 25 ikke medlemmer på anlægget i de 3 timer vi holdt arrangementet og mange tilkendegav at de ville komme igen. En interesseret mand på 72 år blev så glad for spillet at han valgte at melde sig ind på stedet og han blev straks belønnet med en ny ketsjer. Det får alle der melder sig ind i vores tennisklub. Tennissportens Dag blev afsluttet med grillpølser til alle samt sodavand og hjemmebrygget øl.
 
Tak til alle de fremmødte. Vi ses igen.
 
Se flere billeder under GALLERI 


MINITENNIS OG PICKLEBALL I LØJTHALLEN

Lørdag den 26. januar havde DGI sammen med Løjt IF tennis inviteret til stævne i minitennis samt en introduktion i spillet Pickleball. Unge samt voksne spillere fra 5 klubber mødte friske op på dagen.

Jonathan fra DGI kom med en god forklaring på det nye spil. Derefter blev vi alle delt op i doubler og han satte en turnering i minitennis i gang, hvor vi fik nye makkere efter hver kamp. Der blev spillet god tennis på alle 5 baner og alle deltagere fik mange kampe.

Derefter gik vi over til at spille Pickleball. Pickleball er den hurtigst groende sport i verden! Det spilles med et bat kaldet en paddle, spillet er en blanding mellem tennis, badminton og bordtennis. Der spilles på en badminton-bane med en hård plastik bold og nettet er i tennis-højde. Man må kun spille med underhånd, det gælder også serven. Man skulle lige vende sig til battet samt den lille bold, men det tog ikke lang tid, så blev det spillet gode dueller på alle baner. Og man kunne se på alle spillernes ansigter at det var en sjov omgang. Og en-to-tre, så var der allerede gået 3 timer.

Tak til Jonathan for god styring af en sjov dag. Se billeder under Galleri 

 


Ungdomsafslutning og årets spiller.

 

Der var afslutning for vores unge tennisspillere i fredags. Theresa og Heinz havde forberedt lidt sjovt tennis med konkurrence og bagefter stod den på grillpølser. Her takkede træner teamet spillerne for deres vilje til at lære nye slag.
Årets spiller blev også kåret og det blev i år Leah Binderup Christiansen. Hun fik følgende begrundelse:

"Årets Spiller-pokalen gik i år til Leah. Det gør den, fordi du har udviklet dit spil enormt meget i løbet af året, og er blevet en sikker spiller hele vejen rundt. Derudover har du i år også gjort dig særdeles bemærket i forbindelse med dit kammeratskab på banen - Du spiller altid tennis med højt humør, og der opleves kun sjældent brok fra din side ?? Stort tillykke til Leah!"

 
Årets spiller: Leah Binderup Christiansen, se flere billeder under Galleri.


VI HAR FÅET NYT BOOKING SYSTEM.
Se vejledningen her 
 
 
Opstrengning:
Har du brug for vejledning eller råd om valg af tennisketsjer eller har brug for hjælp med opstrengning, kontakt så Torben Christiansen på 20253297

Kontingent og priser

Tennis ude 0 – 13 år kr. 420,- Tennis ude 14-17 årkr. 460,- Tennis ude 18-64 årkr. 685,- Tennis ude over 65 årkr. 535,- Tennis familie kr. 1300,- Long distancekr. 340,-
Vis oversigt